Politikker & Strategier
Ordensregler - Grundskolen
Studie- og ordensreglerne for STUK-grundskolen har til formål at sikre de bedste vilkår for elever og ansatte i skolens dagligdag og til at fremme en aktiv indsats i undervisningen, som er funderet i solid faglighed.
Reglerne skal sikre, at skolen er et trygt sted at være, samtidig med at elever og ansatte behandler hinanden med respekt og tolerance. Vi tolererer ikke mobning på skolen, hverken mod elever eller lærere. Ved mobning forstås, at én eller flere systematisk forfølger en anden ved for eksempel ondsindet drilleri, trusler, nedgørelse, bagtaleri eller vold. Mobning er uacceptabelt, både hvis det finder sted på skolens område, og hvis det viser sig via sociale medier i eller uden for skoletiden.
Dette betyder, at:
- Man skal opføre sig ordentligt og tage hensyn til sine medmennesker i undervisnings‐ og i sociale sammenhænge.
- Man skal vise ansvarlighed i brugen af skolens bygninger og udendørsarealer, inventar og tekniske udstyr og behandle disse samt de udleverede undervisningsmidler ordentligt. Skolen kan opkræve økonomisk erstatning for forvoldte skader.
- Man skal opføre sig ordentligt i brugen af computere og internet i skolearbejdet, dvs. ikke downloade, lagre eller distribuere ulovligt eller stødende materiale.
- Man skal følge skolens rygepolitik, dvs. at brug af tobaksprodukter, snus og e‐cigaretter ikke er tilladt i skoletiden for elever i grundskolen.
- Der må under ingen omstændigheder medtages, indtages eller formidles alkohol eller euforiserende stoffer i skoletiden.
- Alle skal bidrage til, at skolen er pæn og ryddelige, herunder at service og papiraffald o.l. fjernes. • Man skal opføre sig ordentligt og udvise ansvarlighed, når man i skolesammenhæng i forbindelse med fx ekskursioner eller studierejse er uden for skolens arealer.
Dette indhold kan ikke vises på mobil.
Aktiv deltagelse i undervisningen
Vi forventer at alle:
- Møder forberedt til undervisningen
- Møder rettidigt til undervisningen
- Er opmærksomme og parate til konstruktivt at deltage i det daglige arbejde
- Samarbejder aktivt med andre elever og lærere og overholder indgåede aftaler, her under computer- og mobilbrug i timerne. Disse bruges udelukkende til faglige formål og efter lærerens anvisning.
- Afleverer opgaver til den aftalte tid
Hvis ikke eleven lever op til disse forventer indkaldes forældrene til en snak om elevens fremtidige tilknytning til skolen.
Registrering af fravær og skriftlige opgaver
I hver lektion registrerer læreren fremmøde/fravær. Læreren registrerer afleverede/ikke afleverede opgaver. Alle former for fravær fra undervisningen medregnes i fraværsstatistikken. Der skelnes ikke mellem forskellige typer af fravær. Registreringerne vil være tilgængelige for den enkelte elev i Lectio. Hvis fraværsprocenten nærmer sig 10 % i et eller flere fag kontaktes forældrene.
En skriftlig besvarelse registreres som ”ikke afleveret”, hvis den ikke er afleveret til den aftalte tid, eller den ikke lever op til de stillede krav, dvs. hvis der ikke er gjort et reelt forsøg på at løse den stillede opgave. Ved sygdom eller anden rimelig årsag kan der indgås aftale med læreren om et senere afleveringstidspunkt. Eleven skal sørge for at få en aftale med læreren inden udløbet af den oprindelige frist.
Hvis antallet af ikke-afleverede opgaver ligger ud over det normale, eller hvis det fører til, at eleven har svært ved at holde sit karakterniveau, gennemgår skolen fraværsmønstret og fraværsbegrundelserne sammen med forældrene.
Sanktioner
Ved overtrædelse af disse regler, kan skolen efter situationens alvor give en pædagogisk tilrettevisning eller iværksætte sanktioner, som er:
- Udelukkelse fra konkrete arrangementer eller aktiviteter.
- Midlertidig udelukkelse fra undervisningen i indtil 10 dage i et skoleår. Udelukkelsen registreres som fravær.
- Bortvisning fra skolen i særligt graverende tilfælde.
Sanktioner iværksættes efter en forudgående skriftlig advarsel, medmindre der er tale om særligt alvorlige tilfælde. Forældrene orienteres altid i forbindelse med sanktioner.
Snyd med skriftlige opgaver
Det opfattes som snyd, hvis en elev helt eller delvis afskriver fra andre opgavebesvarelser, fra kilder uden at angive disse eller hvis eleven lader en anden skrive besvarelsen for sig. Hvis en lærer på baggrund af denne definition konstaterer, at en elev har snydt, indberettes sagen til skolens ledelse. Ved snyd med almindelige opgaver kan skolen sanktionere på følgende måde:
1. gang: Opgaven registreres som ikke afleveret, hvorefter eleven pålægges at skrive en ny opgave. Eleven/forældre varsles mundtligt af klasselæreren og forseelsen noteres.
2. gang: Opgaven registreres som ikke afleveret, hvorefter eleven pålægges at skrive en ny opgave. Eleven får et skriftligt varsel om konsekvenser ved gentagelse af ledelsen.
3. gang: Eleven udskrives fra skolen med mindre anden sanktion iværksættes.
Mobilpolitik - Grundskolen
STUK vil i et samarbejde mellem forældre, elever og ansatte skabe en skole, hvor mobiltelefoner og digitale medier ses som naturlige kommunikationsværktøjer i elevernes hverdag. Vi ønsker at fremme dannelsen af god, fornuftig og tidssvarende mobiltelefonkultur, hvor vi ser positivt og anerkendende på tilgangen til brugen af mobiltelefoner og de muligheder, disse giver. Man kan ikke underkende mobiltelefonens sociale funktion i nutidens ungdomskultur.
Mobiltelefoner må ikke være et forstyrrende element i undervisningen og ligeledes må mobiltelefonen ikke blive en genstand, der har negativ indflydelse på børnenes sociale udvikling.
På STUK tillader vi, at eleverne må medbringe mobiltelefon. Vi er klar over, at mange forældre opfatter mobiltelefonen som en ”livline”, som barnet nemt kan bruge, hvis der sker noget, og den kan også være en nem måde til at få fat i sit barn på. Vi er klar over, at flere elever har brug for deres mobiltelefoner - enten fordi de er på vej hjem, er alene hjemme et stykke tid før forældrene kommer hjem eller går hjem sammen med andre. Vi anbefaler, at I som forældre taler med jeres barn om mobilbrug - formål, etik og sprog.
Mobilpolitik i hverdagen
På Mellemtrinnet afleverer eleverne deres telefoner om morgenen og de låses inde i et skab. De får deres mobiltelefoner i dagens sidste frikvarter, så der er mulighed for at kommunikere med forældre. Ellers er mobiltelefonen kun i brug, hvis læreren tillader det.
På 7. årg. afleveres mobiltelefonen som udgangspunkt ved skoledagens start og udleveres igen ved skoledagens afslutning.
Fra 8. – 10. klasse tages der stilling til, hvilken aftale man vil have fra klasse til klasse.
Mobiltelefonen skal i undervisningstiden som udgangspunkt være i tasken og være på lydløs og uden vibration, med mindre den enkelte lærer anviser noget andet. Hvis mobiltelefonen indgår i undervisningen, er det underviseren, der fastsætter reglerne herfor. Ved brug af telefonen i frikvartererne, forventer skolen, at eleverne udviser god opførsel. Det indebærer, at telefonen ikke bruges til at mobbe eller på anden måde genere andre. Det er heller ikke tilladt at fotografere og filme andre personer uden deres vidende og accept.
Elever skal ikke ringe hjem vedr. forhold i skolen uden forudgående aftale med en af skolens ansatte. Sker dette alligevel, forventer vi, at man som forælder altid beder barnet om at ordne det med skolens voksne. Vi kontakter naturligvis forældrene, hvis der opstår situationer eller sygdom, der fordrer jeres indsats.
Ved overtrædelse af skolens mobil-politik afleveres mobiltelefon på skolens kontor, hvor den opbevares til slut på skoledagen. Ved gentagne overtrædelser af skolens mobilpolitik kontaktes forældrene.
STUK kan ikke gøres ansvarlig for ødelagte eller bortkomne mobiltelefoner.
Hvor vi ser positivt og anerkendende på tilgangen til brugen af mobiltelefoner og de muligheder, disse giver. Man kan ikke underkende mobiltelefonens sociale funktion i nutidens ungdomskultur.
Men - mobiltelefoner må ikke være et forstyrrende element i undervisningen og ligeledes må mobiltelefonen ikke blive en genstand, der har negativ indflydelse på børnenes sociale udvikling.
Billeder og videoer i skoletiden
På STUK må elever ikke optage video eller tage billeder af hinanden eller lærere uden deres samtykke. Det betyder, at man skal bede om lov, hvis man ønsker at tage et billede eller en video i løbet af skoledagen, medmindre det er en del af en undervisningssituation aftalt med læreren.
Dette gælder også i frikvarterer og på rejser og lejrture.
Dette indhold kan ikke vises på mobil.
Privacy Policy
Cookies på vores website
Når du klikker videre på vores website, accepterer du dermed vores brug af cookies.
Cookies er en lille tekstfil, som lægges på din computer, når du besøger vores website.
Den er passiv og spreder ikke computervirus eller andre skadelige programmer.
Hvad bruger vi cookies til?
Vi bruger cookies til at gemme visse oplysninger som gør det nemmere at holde styr på valg du har foretaget.
Når du siger OK til vores cookie politik gemmer vi også dette valg i cookien.
Vi gemmer ingen personoplysninger eller andre følsomme data i vores cookies.
Hvad sker der hvis du vælger at slå cookies fra?
Hvis du vælger at slå cookies fra, kan du stadig se tekstsiderne, men der kan være nogle ting, som ikke fungerer mere, fx login.
Sådan slår du cookies fra
Du kan slå cookies fra under Indstillinger i din computer.
Cookies
Dette indhold kan ikke vises på mobil.
Jobsøgning
Informationer om persondata og rettigheder når du søger jop på STUK
Hvis du søger en ledig stilling hos os på STUK, registrerer vi dit navn og din adresse i vores it-system for at kunne besvare din ansøgning. Vi vil hermed informere dig om dine rettigheder og om hvordan vi behandler din ansøgning, og dermed om formålet med at vi registrerer oplysninger om dig. Sådan arbejder vi med din ansøgning Når vi læser din ansøgning, vurderer vi konkret dine kvalifikationer i forhold til stillingen. Et ansættelsesudvalg gennemgår alle ansøgninger når ansøgningsfristen er udløbet, og aftaler hvem vi indbyder til en personlig samtale med udvalget. Det er skolens mål er at besætte den ledige stilling med den ansøger som er bedst kvalificeret. Når vi har besat stillingen, sender vi et skriftligt afslag til de øvrige ansøgere. De ansøgere som har været til samtale, forsøger vi også at kontakte telefonisk. Du har nogle rettigheder i forbindelse med vores behandling af din ansøgning fordi den i meget vidt omfang foregår elektronisk:
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger. Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Dine rettigheder er beskrevet i databeskyttelsesforordningens kap. 3.
Dette indhold kan ikke vises på mobil.
Antimobbestrategi
På STUK er vi ikke mobbefri! Vores indstilling til emnet er nemlig, at ingen store fællesskaber, hvor børn og unge skal være sammen i en tæt social sammenhæng, kan være helt mobbefri. Der vil altid opstå situationer, hvor relationerne mellem børn og unge kan blive anspændt og dermed forstås som en form for mobning.
Når man skal lære, er det vigtigt at være i et miljø, hvor man føler sig tryg, og derfor skal der være opmærksomhed på, om eleverne trives, både i undervisningen, men også i frikvarterer. Skolen skal være et sted, hvor alle er glade for at være og har gensidig respekt. Det er bl.a. skolens opgave at skabe et sådant miljø, men det er også en opgave for forældrene. At udvise gensidig respekt er noget, man får med fra begge steder.
På skolen arbejder vi løbende med klassens trivsel, og vores holdning er, at når konflikter eller lignende opstår, skal de håndteres så hurtigt som muligt. Nogle situationer er meget tydelige i en klasse, men andre gange kan der foregå meget under de voksnes radar, og her er det vigtigt, at man derhjemme gør skolen og lærerne opmærksomme på, hvis der er problemer.
Mobning og mistrivsel kan komme i mange forskellige forklædninger. Det er derfor vigtigt, at hver enkel situation tages individuelt. Alligevel kan man som skole godt have et fælles værdigrundlag og en hensigtserklæring omkring opførsel og handlinger i forhold til mobning.
På STUK er vi enige om:
Vi behandler hinanden med respekt, både i måden vi taler til hinanden off- og online, og i måden vi er sammen på.
Hvis der opstår nogen former for mobning, så fortæller vi hinanden, at der er et problem, så der kan blive gjort noget ved det.
Bliver skolen gjort opmærksom på problemer, vil ledelsen, lærerne, forældre og elever sammen finde en plan til en løsning.
Vi vil forebygge mobning ved at tale pænt til, og om, hinanden – holde en god tone, både når vi taler med hinanden, men også over sociale medier, sms og lignende.
Vi holder øje med, om alle har det godt. Det er et fælles ansvar at hjælpe hinanden og spørge ind til, om alle har det godt.
Elevernes udsagn om, hvordan vi står sammen mod mobning
SÅDAN HJÆLPER VI HINANDEN
Vi er ærlige over for hinanden og siger tingene som de er, med det samme.
Man holder øje med om alle har det godt med hinanden
Det er klassens fælles ansvar at gå hen til en, der sidder alene
Hvis der opstår problemer, tages det op på klassen og løses sammen med en lærer
Man skal tage ansvar for hinanden på de sociale medier og i klassen.
Man skal stå imod mobberne, og skal kunne stå imod gruppepres.
SÅDAN STØTTER LÆRERE OG FORÆLDRE OS
Er opmærksom på, hvordan de forskellige har det.
Give eleverne en chance for selv at løse problemet.
Ikke gør det værre end det er og se problemet fra alle perspektiver.
Hvis et problem opstår, hjælper de os med at finde en god løsning
SÅDAN STYRKER VI FÆLLESSKABET I KLASSEN
Har forståelse og tolerance for hinanden.
Griner med hinanden og ikke ad hinanden.
Støtter op om hinanden.
Man viser omsorg og respekt til alle
Hvis der holdes klassefester, inviteres alle
Man holder fælles arrangementer med klassen.
Trivselsmålinger & Undervisningsmiljø
STUKs grundskole og 10.klasse har i foråret 2019 gennemført trivselsmåling.
Resultatet af trivselsmålingen kan hentes, ved at trykke på nedenstående link
Ny trivelsmåling kommer medio 2023
Studieregler STX
STUK forventer, at eleverne deltager aktivt i undervisningen: møder op til undervisningen, møder til tiden, afleverer de skriftlige opgaver rettidigt, deltager i terminsprøver, årsprøver og lign. samt i fællesarrangementer, ekskursioner, og anden undervisning uden for huset.
Lærerne registrerer den enkelte elevs deltagelse.
Fravær
Alle former for fravær medregnes som fravær. Derfor er det vigtigt, at skolen holdes orienteret om årsagen til evt. fravær, telefonisk eller skriftligt.
Der kan ske godskrivning af fravær af følgende årsager:
Deltagelse i skolens udadvendte aktiviteter
Indkaldelse til session.
Fremmøde som vidne i retssager.
Lignende tilfælde efter rektors konkrete vurdering.
Ved længere tids fravær kan STUK forlange en lægeerklæring. Udgiften hertil afholdes af eleven. Ved fravær længere end 3 uger kan der etableres sygeundervisning.
Hvis STUK skønner, at der er tvivl om årsagen til elevens fravær eller fraværet og manglende aflevering af opgaver er for omfattende, bliver eleven indkaldt til samtale med rektor, der kan tildele en mundtlig advarsel. Hvis eleven fortsat ikke overholder studiereglerne, gives en skriftlig advarsel. Hvis eleven ikke er myndig, skal hjemmet orienteres om samtalen, henholdsvis kvittere for advarslen.
Sanktioner
Hvis en elev ikke overholder studiereglerne og ordensreglerne, kan rektor efter en konkret vurdering iværksætte følgende sanktioner:
udelukkelse fra konkrete arrangementer
midlertidig udelukkelse fra undervisningen i indtil 10 dage (som registreres som fravær)
henvisning til at aflægge prøve i alle fag på det pågældende klassetrin
fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve
bortvisning i særligt graverende tilfælde
Forekommer der fravær og manglende aflevering af opgaver, skal studenterkurset også vurdere, om eleven er studieaktiv iht. til SU-reglerne. Eleven mister retten til SU, hvis han/hun ikke er studieaktiv.
Oprykning
Elevens tilstrækkelige udbytte af undervisningen er forudsætningen for oprykningen til næste klassetrin. Derfor skal STUK ved skoleårets afslutning vurdere den enkelte elevs standpunkt.
En elev har krav på oprykning, når han/hun har et karaktergennemsnit på 2,0 eller derover. STUK kan nægte en elev oprykning, hvis han/hun har et gennemsnit under 2,0. Eleven kan anmode om at gå året om; men har ikke krav herpå. Rektor træffer den endelige afgørelse om oprykningen m.m., efter eleven har haft lejlighed til at udtale sig.
Hvis det i løbet af et skoleår bliver konstateret, at en elev ikke er studieegnet, indkaldes eleven samt evt. forældremyndighedens indehaver til en drøftelse af elevens fortsatte skolegang på studenterkurset.
Klageret
Klager over iværksatte sanktioner eller nægtelse af oprykning skal indgives til Undervisningsministeriet inden 2 uger efter afgørelsen er meddelt. De indgives skriftligt til rektor. Klager har ikke opsættende virkning.
I øvrigt gælder Bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser.
Udkastet er godkendt af Pædagogisk Råd i maj 2005.
Hørt og godkendt af elevrådet d. 16. august 2005
Godkendt i bestyrelsen dec. 2005.
Justeret pga. ny karakterskala juni 2008.
Ordensregler STX
Eleverne på STUK skal udvise en adfærd, der er præget af tolerance, gensidig hensyntagen, hjælpsomhed og respekt for kammerater, ansatte og studenterkursets gæster.
Alle elever er ansvarlige for de faciliteter, der er stillet til deres rådighed, som f. eks. bøger, instrumenter, edb-udstyr, bygninger, lokaler, inventaret og det opstillede brandslukningsmateriel. Bliver noget ødelagt, skal det erstattes, evt. gennem depositum eller forsikring.
Alle elever har lige adgang til skolens faciliteter og de skal medvirke til, at der er ryddeligt og ordentligt på studenterkursets område. Alle skal bidrage til, at både det fysiske og psykiske undervisningsmiljø fungerer bedst muligt.
Besiddelse eller indtagelse af enhver art af euforiserende stoffer er forbudt.
Besiddelse eller indtagelse af alkohol er ikke tilladt. Ved særlige arrangementer kan der efter tilladelse fra rektor udskænkes vin, øl og lignende.
STUKs bygninger er røgfri. Ved særlige arrangementer kan der efter tilladelse fra rektor dispenseres herfor.
Enhver form for hærværk, graffiti eller anden beskadigelse af STUKs ejendom er forbudt.
Enhver form for mobning eller adfærd, der er til skade for andre, er forbudt.
På studieture og ekskursioner gælder særlige regler, der udleveres inden eleverne tager af sted. I laboratorierne gælder særlige regler.
Eleverne skal følge anvisninger og henstillinger fra STUKs ansatte.
Overtrædelse af ordensreglerne kan i alvorligere tilfælde eller ved gentagelse medføre udelukkelse fra undervisningen, bortvisning i et antal dage eller for bestandig. Ordensreglerne håndhæves af rektor efter en konkret vurdering og i henhold til gældende lovgivning.
Studenterkurset, maj 2005
Fastholdelsestrategi Opfølgningsplan STX
På STUK arbejdes der systematisk og vedvarende med at nedbringe fravær og mindske frafald så vidt det er formålstjenligt. Der identificeres fraværsårsager hurtigt og der iværksættes støtteforanstaltninger. Generelt er der fokus på, at vi kender alle elever godt og dermed hurtigt kan få en personlig kontakt og dermed løse evt. udfordringer for så vidt angår fravær og frafald.
- 1. årgang orienteres i starten ved rektor om retningslinjer vedr. fravær.
- Der afholdes i løbet af de første uger screeninger i læsning, skriftlig fremstilling, matematik med henblik på at afdække svagheder mv. Efterfølgende udarbejdes der om nødvendigt strategier for og sammen med den enkelte elev.
- De enkelte teams arbejder på at sørge for en god velkomst, der kan være med til at skabe de trygge rammer, der er karakteristisk for STUK. Lærere og ledelse er generelt meget opmærksomme på fravær. Fravær tjekkes min. hver måned for alle elever. Hvis en elev har (for) meget fravær uden kendt årsag reageres der hurtigt men henblik på at afhjælpe problemet. Dette gælder også de skriftlige opgaver.
- Ved faglige udfordringer kan eleven opfordres til at deltage i lektiehjælp
- Fraværsårsag angives i Lectio.
- I forbindelse med længerevarende sygdom bedes eleverne aflevere en lægeerklæring.
Dette indhold kan ikke vises på mobil.
Elevråd for 4. til 9.årgang
Elevrådets opgave er at varetage elevernes interesser og arbejde på at styrke elevernes indflydelse på skolen. Yderligere skal elevrådet arbejde på at fremme samarbejdet mellem elever, lærere og skolens ledelse samt medvirke til planlægning og gennemførelse af fester og andre arrangementer på skolen.
Det er bl.a. igennem elevrådet, at eleverne støttes i en interesse for det samfund, de er en del af. De får mulighed for at tale for deres sager på klassekammeraternes vegne og arrangere sjove events. Elevrådet er en af mulighederne for at udvikle vores elever til demokratiske medborgere.
Det nuværrende elevråd på STUKs Grundskole blev konstitueret d. 21/9-2022.
Vi mødtes i alt 23 elever fordelt på 4. – 9. årgang. Vi mødes 3-4 gange om året.
Elevrådet for 10. årg., 1.g og 2.g på STUK
Elevrådet for 10GYM, 1.g og 2.g
Skoleåret 2023-2024
10.GYM: Alaa Ali (Elevrådsrepræsentant) & Mads Anders Westergaard (1. suppleant)
1.a: Matilde Hofmann (Elevrådsrepræsentant) & Maja Leni Biehl (1. suppleant)
1.b: Jonas Grønbeck-Arnold (Elevrådsrepræsentant) & Martin D. H. Jensen (1. suppleant)
1.c: Aliyaa Ali (Elevrådsrepræsentant) & William Fjord Lyngsøe (1. suppleant)
2.a: Tenna Sandal Pedersen (Elevrådsrepræsentant) & Freja Schnell (1. suppleant)
2.b: Ida Nicolaisen (Elevrådsrepræsentant) & Xenia Louise Hansen (1. suppleant)
2.c: Maiken Egemose Zenner (Elevrådsrepræsentant) & Sagdah S. Z. Alsanousi (1. suppleant)
Elevrådsformandskab: Ida Nicolaisen (Formand) & Jonas Grønbeck-Arnold (Næstformand)
Elevrådets lærerkontakt: Rasmus Jensen (Bindeled mellem lærer- og elevgruppen)
Samlet antal elevrådsrepræsentanter: 7
Samlet antal 1. suppleanter: 7
Antal tilknyttede lærere: 1