Bliv student på to år i et enestående studiemiljø

 

STX på 2 år

2-årig STX hos STUK

Tilbuddet er til dig, der vil fortsætte på en uddannelse – men med et lille anderledes afbræk

Bliv student på 2 år i et fællesskab, hvor alle kender hinanden

STUK er ikke bare en skole – det er et fællesskab med en stærk identitet, hvor alle kender hinanden. Siden starten har vi været en lille skole, og det er vores klart definerede målsætning at forblive således. Afstanden mellem elever og lærere er ikke ret stor på en lille skole – det kan du trygt benytte dig af.

Hos os får du mulighed for at blive student på blot to år – også uden at være en intellektuel supermand med modenhed og en halv eksamen i forvejen. Vores elever minder til forveksling om andre gymnasieelever, men de er ofte 1-2 år ældre og har typisk allerede prøvet kræfter med livets mangfoldige udfordringer.

Vi kræver kun, at du har afsluttet 9. klasse mindst et år inden skolestart og har brugt tiden derefter på noget meningsfuldt – om det er efterskole, arbejde eller en anden ungdomsuddannelse, der ikke var det rigtige valg. Vi forventer engagement og ansvar fra dag ét, da det intensive 2-årige forløb kræver fuld dedikation. Den tætte relation mellem lærere og elever gør, at du aldrig står alene. Du vil hurtigt opdage, hvordan din deltagelse i dagligdagen har betydelig indflydelse på skolen.

Udforsk STX

Samme vilkår som en traditionel STX

STUK er skolen, der rækker ud over det akademiske og fokuserer på at fremme evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber. Her lærer du ikke blot at mestre dine fag, men også hvordan du samarbejder og bidrager positivt i en gruppe – præcis som på en arbejdsplads. På STUK er det med andre ord fællesskabet, der skaber fundamentet. Vi lægger stor vægt på, at alle har en unik plads og rolle – uanset om man betragter sig selv som en stolt bonderøv eller en seriøs student.

Det tætte forhold mellem elever og lærere betyder, at du altid har adgang til støtte og vejledning både fra vores studievejleder og faglærere, som er passionerede omkring at skabe en tryg og inspirerende skoleoplevelse for alle. På den måde sikrer vi, at den røde hue ikke blot er et symbol på en afsluttet uddannelse, men et tegn på, at du er klar til den næste fase af dit liv.

Den 2-årige STX på STUK giver dig samme muligheder for videregående uddannelser som den traditionelle 3-årige STX. Du får præcis de samme vilkår inkl. SU, så længe du er fyldt 18 år.

Med plads til at vokse

På STUK har vi et kollegium, hvor du kan bo under din uddannelse. Her får du dit eget værelse og muligheden for at bo sammen med andre unge, der også er på rejsen mod en studentereksamen. Det sociale liv på kollegiet er en essentiel del af STUK-oplevelsen – og der er altid nogen, som er klar til en fælles film i stuen, en løbetur eller en snak om dagens udfordringer. Kollegiet giver frihed og ansvar – men også tryghed, for der er altid en voksen til stede, som du kan henvende dig til.

Den lille skole med det store hjerte er ikke blot et ‘slogan’, men en daglig realitet, der skaber plads til, at du kan vokse som både studerende og menneske. Hos os får du en uddannelse i rolige sønderjyske rammer, et højt fagligt niveau uden elitære krav – og et enestående fællesskab, hvor der er plads til alle.

Ofte stillede spørgsmål

Her har vi samlet de mest almindelige spørgsmål og svar om hverdagen, uddannelsen og fællesskabet om den 2-årige STX på STUK. Find hurtigt svar på alt fra adgangskrav og SU til detaljer om vores studieture og kollegiet.

G
I

Hvilke krav er der for at starte på STUK?

Vi kræver kun, at du har afsluttet 9. klasse mindst et år inden skolestart. Tiden imellem skal være brugt på noget meningsfuldt som f.eks. efterskole, arbejde eller en anden påbegyndt uddannelse. Læs mere om krav til STX optagelse

G
I

Er det sværere at tage STX på to år end på tre?

Fagene og eksamenskravene er de samme, men tempoet er højere. Det kræver, at du er motiveret og klar til at yde en fokuseret indsats fra dag ét, da vi gennemgår stoffet på kortere tid.

G
I

Giver den 2-årige STX adgang til de samme videregående uddannelser?

Den 2-årige STX på STUK giver præcis de samme muligheder for videregående uddannelser som den traditionelle 3-årige STX.

G
I

Får jeg SU under den 2-årige uddannelse?

Du kan få SU på 2-årig STX på STUK. Når du er over 18 år, er du berettiget til SU efter de gældende regler og vilkår som et hvert andet gymnasium.

G
I

Er det obligatorisk at bo på kollegiet for at gå på STUK?

Nej, det er et tilbud til dig, der bor langt væk, eller som ønsker at prøve at bo ude i trygge rammer. Mange elever vælger kollegiet, fordi det giver et unikt sammenhold, som styrker både trivsel og det faglige fokus. Læs mere om kollegiet

G
I

Er der studieture på den 2-årig STX

Ja, på STUK kommer du på to obligatoriske studieture – en sprogrejse i 1.g og en studieretnings- eller fællesrejse i 2.g Du kan læse alt om destinationerne og det faglige indhold her: STX studieture

Er STUK og STX noget for dig?
Ring til os på 74 83 20 62