Et stærkt fællesskab med fokus på faglighed og personlig udvikling
STUK er den lille skole med det store hjerte. På STUK vil vi give alle elever det bedst mulige faglige, personlige og sociale fundament for et videre uddannelsesforløb.
Skolens grundlag er det humanistiske menneskesyn, hvor alle mennesker er lige meget værd. Hos os hænger det hele sammen – de fysiske rammer, vores værdisæt, vores faglighed og den måde vi er sammen på. Med afsæt i dette menneskesyn vil elever på STUK møde voksne, der fagligt, personligt og socialt vil hjælpe den enkelte elev videre. Det er det, vi mener, når vi siger, at vi er den lille skole med et stort hjerte. Vi har faglige ambitioner for den enkelte elev, men også aktiv deltagelse i givende konstruktive fællesskaber fremstår som en central del af skolens virke.
For os er det forpligtende fællesskab en vigtig del af dannelsen, der er med til at give eleverne et godt fundament for en fremtidig uddannelse samt give den enkelte elev mulighed for at finde ud af, hvem man er og få lyst og mod til at træffe valg.
STUK er en lille skole, hvor stærke relationer, nærvær, tryghed og kort distance er fundamentet for skolen. Respekt for den enkelte, ærlighed, ansvarlighed og tolerance er væsentlige værdier for STUK.